Jeg ønsker mig en bæredygtig sofa

Hvor finder jeg en bæredygtig sofa?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv, da vi for nyligt skulle købe ny sofa. Det er ingen hemmelighed, at mit hjerte banker for bæredygtighed. Jeg synes, det giver så meget mening at omgive os med design, der ikke kun er smukt og funktionelt, men også bæredygtigt. Bæredygtighedeselementet kan bestå af forskellige faktorer. Kan man f.eks. kalde en sofa for bæredygtig, fordi den er lavet i så god kvalitet at den holder i 20+ år? Ja det kan man måske – men hvis den så er lavet af en træsort, der er langt fra bæredygtig, beklædt med ikke økologiske tekstiler og produceret på en fabrik, der ikke tager miljøhensyn – hva´ så? Der er ingen tvivl om at de mest bæredygtige sofaer du kan finde, er fra genbrug. Der anvendes ingen nye ressourcer, intet produktionsaffald. Det giver mening.

Men men men… min kæreste ville meget gerne have en mere moderne sofa og så insisterede jeg på, at den i det mindste skulle være bæredygtig produceret. Men det viste sig at være noget af en udfordring at finde en bæredygtig sofa, som vel at mærke er til at betale for almindelige mennesker. Jeg fandt hurtigt ud af at her blev jeg nødt til at gå på kompromis. Nedenstående kan du se nogle af de næsten bæredygtige sofaer, jeg faldt over i min research.

Code 27 sofaen fra svenske Blå Station
Code 27 sofaen fra svenske Blå Station

Blå Station er en af de mest miljøbevidste designvirksomheder i Norden og flere af deres møbler er certificerede med Svanemærket. Code 27 er en sofa, der er modulopbygget, så den kan forlænges i det uendelige. Det luftige jernstativ giver den et råt og let udtryk på samme tid. Du kan se flere af Blå Stations bæredygtige designs her.

Grand Piano sofa fra Gubi
Grand Piano sofa fra Gubi

Folkene bag Gubi var nogle af de første, der brugte bæredygtighed som et konkurrenceparameter og selvom jeg synes, de laver nogle smukke ting, så er det tydeligt at deres nichemarked er indretning af kontorer. Sofaen er ikke min stil, men grasshopper lampen ville jeg nu gerne eje.

cool-brick-sofa1
Brick sofa fra KiBiSi

Arkitekten Bjarke Ingels kunne ikke finde den rigtige sofa til sin lejlighed og derfor blev Bricks skabt af designtrioen KiBiSi. Målet var at skabe en langtidsholdbar og dermed bæredygtig sofa, der byder på kvalitet, som holder. Hvem har ikke lyst til at smide sig i en stor stak puder? Det er bare meget dyre puder…

Vores valg endte på…

Vi endte med den klassiske Mags 3 seater fra HAY. Den er modulopbygget og findes i mange varianter. HAY er ikke kendt for at være bæredygtige, men et af HAY’s mål er faktisk at bringe bæredygtigheden yderligere ind i produktionen. Selvom de ikke på nuværende tidspunkt har en 100 % bæredygtig  produktion, har de stort fokus på at lære nyt om forskellige produktionsprocesser, teknologier og materialer. Så min grønne samvittighed er god (måske lidt lysegrøn) og jeg har samtidig fået fingrerne i et rigtig lækkert og tidsløst design. Når kæresten nu ikke var med på en vintage Wegner sofa fra Lauritz, er denne sofa et ganske godt bud indenfor kategorien næsten bæredygtig sofa.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/casafeliz.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Leave A Reply

Navigate