Indretning af børneværelset

Møbler med samvittighed til indretning af børneværelset

Ja det kan godt være, at dit barn er ret ligeglad med hvilken designer, der har tegnet møblerne på hans/hendes værelse. Men vi bruger flere og flere penge på ting og tøj til vores børn og rigtig mange forældre (måske mest mødre), drømmer om et fint børneværelse. Samtidig er vi også blevet mere bevidste om økologi og giftstoffer og de fleste tænker over hvilket legetøj, cremer, mad osv. vi giver vores børn. Så hvorfor ikke også tænke bæredygtighed ind, når vi vælger møbler til indretning af børneværelset? De møbler jeg har valgt at dele med jer her, er så fine og funktionelle, at de kan følge dit barn i mange år – og de er værd at gemme på til næste generation. Og har man ikke lige pladsen til at opbevare møblerne, mens man venter på børnebørnene, er jeg stensikker på, at man kan få en rigtig god pris for sine møbler på dba.dk eller andre brugtbørser. Godt design holder prisen – også når det gælder børnemøbler!

Bæredygtig bambus i stilrent design

Folkene bag We Do Wood producerer alle deres møbler i Moso bambus, hvilken er den eneste træsort der vokser så hurtig, at den kan holde trit med vores forbrug og afskovning. Deres sæt med Geo´s table og Lilly´s chair er mine absolutte ynglingsmøbler til børn og jeg ville købe dem fluks, hvis der var plads på Lille O´s værelse. Se alle deres produkter her.

Indretning af børneværelset

Stolen er så bred, at man snildt kan bruge den som voksen og jeg elsker bordets enkle udtryk og den indbyggede skuffe under bordpladen. Sættet skriger på ingen måde “børnemøbler” og det lille bord ville sagtens kunne anvendes som natbord, sofabord eller lign. når barnet vokser fra det.

For The Next Generation!    -We Do Wood

Indretning af børneværelset
Lilly´s chair 1200 kr. Geo´s Table 1875 kr. hos Casanova Furniture
Fransk design til det nordiske hjem

Det fransk/amerikanske ægtepar bag mærket Oeuf har siden 2002 designet og produceret multifunktionelle bæredygtige møbler og økologisk tøj til børn. De har valgt at producere i Europa fremfor Kina og deres mission er “to be good – good designers, good people, good to the planet.” De laver fine kvalitetsmøbler i et enklet design, der passer godt ind i den nordiske stil og helt sikkert vil pynte på et fint børneværelse. Hos Oeuf kan du finde tekstiler og møbler til både babyværelset og det større barn. Alle deres produkter finder du her.

Indretning af børneværelset
Classic Crib ca. 6475 kr.
Indretning af børneværelset
Mini Library ca. 4480 kr.

Be good – good designers, good people, good to the planet!   -Oeuf

Indretning af børneværelset
Perch Twin Bunk Bed ca. 10.500 kr.  – Fotokredits: Oeuf
Miljøvenlig og multifunktionel klassiker

Vi kender allesammen gode gamle Stokke og der findes ikke mange danske børnehjem uden den klassiske Tripp Trapp stol. Og det er der en god grund til, for Stokke har siden 1972 designet bæredygtige møbler til indretning af børneværelset. De har fokus på bæredygtighed, god kvalitet og multifunktionalitet. Det sidstnævnte kommer til udtryk i deres gennemtænkte design, der gør det muligt at tilpasse møbler i takt med barnets udvikling. Stokke er desuden super seje på miljøområdet og tænker bæredygtighed ind i hele deres supply chain fra designfasen, valg af materialer, produktionen og transporten. Se det er børnemøbler med god samvittighed og du kan se all produkter og priser her.

Stokke
Fotokredits: Stokke

Stokke

Prisen for bæredygtig indretning

I know I know – de valgte møbler er forholdsvis dyre. Men prisen afspejler i højere grad den gode kvalitet end bæredygtighedselementet og rigtig mange forældre vælger kvalitet til deres børn. Så hvis man alligevel har tænkt sig at investere i designede kvalitetsmøbler til et fint børneværelse, giver det mening også at inkludere bæredygtighedselementet. Og synes man, at det er for dyrt, så køb det brugt. Det er faktisk endnu mere bæredygtigt og som sagt er det kvalitet og tidsløst design, der holder.

Leave A Reply

Navigate